














|
Foreningen
Foreningens sammensætning
Foreningen er en lokal afdeling under Kom og Dans Danmark, der igen har
stærke rødder i tilsvarende interessegrupper i Norge.
Kom og Dans Danmark er en paraplyforening, hvis medlemmer er
instruktører og lokalforeninger. Herunder hører alle Kom og Dans
lokalforeningerne.
Foreningens formål
Foreningens formål er bl.a. at fremme danseglæden, fysisk udfoldelse og
socialt samvær.
Kom og Dans Holstebro vil gerne udbrede lysten til at danse swing, en dans
som alle kan være med til, og ikke mindst: Dans som kan danses til en
masse god musik og livlige rytmer fra 60'erne og op til dags dato:
swing, rock'n'roll, blues mm.
Vedtægter
§ 1 Navn og
hjemsted.
Foreningens navn er ”Kom og Dans,
Holstebro”. Foreningen er hjemhørende i Holstebro Kommune.
§2 Tilknytning.
Foreningen er en selvstændig
lokalforening. Foreningen er inspireret af dansemiljøerne i
forbindelse med stiftelsen ”Kom og Dans” og ”Johan Fasting Kursopplegg”
i Norge.”Kom og Dans, Holstebro” kan søge om medlemskab af
”Kom og Dans, Danmark”. ”Kom og Dans, Holstebro” vil bruge
Kom og Dans instruktører og afholde kurser i overensstemmelse med ”Johan
Fasting Kursopplegg”.
§ 3 Formål.
Foreningens formål er:
1)
at afholde
dansekurser i overensstemmelse med ”Johan Fasting
Kursopplegg” i swing,
rock’n roll, blues mm.
2)
at arbejde for
et socialt miljø omkring dans, hvor alle kan være med.
3)
gennem dansen at
fremme danseglæden, fysisk udfoldelse og socialt
samvær.Foreningen
har det princip ikke at blande dans og alkohol ved
”Kom og Dans”
arrangementer for at højne dansekvaliteten og
danseglæden, uden i øvrigt
at være en afholdsforening.
§ 4 Medlemskab.
Foreningen optager alle uanset
alder. Medlemskab opnås ved indbetaling af et års kontingent. Kontingentets
størrelse foreslås af den til enhver tid siddende bestyrelse og vedtages
på generalforsamlingen. Medlemskab af foreningen gælder for
nærværende kalenderår, jf. dog § 5.
§ 5 Udmeldelse
og udelukkelse af medlemmer.
Gyldig udmeldelse skal ske til foreningen og forudsætter, at det
pågældende medlem ikke er i kontingentrestance. Når et medlem er i
kontingentrestance, kan bestyrelsen med mindst 8 dages skriftlig varsel
opsige medlemskabet. Ingen, der er udelukket pga. kontingentrestance,
kan igen optages som medlem af ”Kom og Dans, Holstebro”, før vedkommende
har betalt sin gæld til ”Kom og Dans, Holstebro”. Medlemmer
som handler i modstrid med foreningens formål, kan umiddelbart
ekskluderes af foreningen. Eksklusionen skal godkendes på førstkommende
generalforsamling, hvor den ekskluderede har ret til at tale sin sag.
§ 6 Ordinær generalforsamling.
Den
ordinære generalforsamling, der varsles mindst 6 uger før generalforsamlingen og afholdes hvert år inden 1. maj, indkaldes med
mindst 14 dages varsel via udsendelse af skriftlig indbydelse til alle
medlemmer. Dagsorden til den ordinære generalforsamling jvf. §7 skal
fremgå af indbydelsen. Forslag, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 4
uger forud for generalforsamlingen. Regnskabet skal foreligge
til revision senest 8 dage forud for generalforsamlingen. Alle
medlemmer har stemmeret, forudsat man ikke er i restance med kontingent. Valgbar
til bestyrelsen er alle, som er fyldt 18 år. Stemmeret kan kun
udøves ved personlig fremmøde.
§ 7 Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende
punkter:
1)
Valg af
dirigent.
2)
Valg af
referent.
3)
Bestyrelsens
beretning.
4)
Forelæggelse af
regnskab.
5)
Fastlæggelse af
kontingent.
6)
Behandling af
indkomne forslag.
7)
Valg til
bestyrelsen.
8)
Valg af 2
suppleanter.
9)
Valg af revisor
og 1 suppleant.
10)
Eventuelt.
§ 8
Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af
bestyrelsen, og skal indkaldes, når mindst ¼ af de stemmeberettigede
medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. Bestyrelsen
indkalder derpå snarest til ekstraordinær generalforsamling efter de
samme regler, som gælder for ordinær generalforsamling.
§ 9
Generalforsamlingens ledelse mv.
Generalforsamlingen kan vælge at lukke
mødet. Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke må
være medlem af bestyrelsen, til at lede mødet. Generalforsamlingens
afstemninger foretages ved håndsoprækning, medmindre 1 medlem forlanger
skriftlig afstemning. Afgørelser træffes ved simpelt flertal (mere end
halvdelen af stemmerne) jf. dog nedenfor og § 14 og § 15.Ved
valg til bestyrelsen fremsættes forslag mundtlig. Afstemningen foregår
skriftligt.
§ 10 Bestyrelsen
- konstituering.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Valg gælder for 2 år ad
gangen således, at der er 2 henholdsvis 3 medlemmer på valg hvert år. Suppleanter
vælges for et år ad gangen. Formand og kasserer er ikke på
valg samme år. Bestyrelsen konstituerer sig med formand,
kasserer, sekretær, kursusansvarlig og menigt medlem på et møde snarest
efter generalforsamlingen. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg,
der kan styrke ”Kom og Dans, Holstebro” og medvirke til at opfylde ”Kom
og Dans, Holstebro” formål. Bestyrelsen er kun
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, heriblandt
formand og kasserer, er til stede. Over såvel bestyrelsesmøder
som generalforsamlinger føres beslutningsreferat.
§ 11 Tegning og hæftelse.
”Kom og Dans, Holstebro” tegnes af
formanden. Foreningen kan kun forpligtes udadtil ved
underskrift af både formand og kasserer. Intet enkelt medlem hæfter
personligt for foreningens forpligtelser eller kan få del i foreningens
formue. Intet enkelt medlem kan forpligte foreningen ”Kom og Dans,
Holstebro” økonomisk eller indgå lignende forpligtelser. Ved
større økonomiske dispositioner kræves accept fra bestyrelsen.
§ 12 Regnskab.
”Kom og Dans, Holstebro” ’s
regnskabsår følger kalenderåret. Driftsregnskab og status
forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være
forsynet med revisors påtegning.
§ 13 Revision.
Revisor skal hvert år umiddelbart inden generalforsamlingen gennemgå det
samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab
og status forsynes med en påtegning. Revisor har til enhver tid ret til
at efterse regnskab og beholdning.
§ 14
Vedtægtsændringer.
Ved indførelse af nye vedtægter/vedtægtsændringer kræves 2/3 flertal af
de fremmødte stemmeberettigede i foreningen på en lovlig indvarslet
generalforsamling. Forslag til vedtægtsændringer udsendes med
dagsordenen til generalforsamlingen.
§ 15 Foreningens
opløsning.
Bestemmelser om foreningens opløsning
kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling.
Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst ½ af foreningens
stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse
kræves, at mindst ¾
af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er
beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor
beslutningen kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket
antal stemmeberettigede, der er til stede. Ændring af § 2 og §
3 vil automatisk føre til foreningens opløsning. I
tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens midler ” Kom og
Dans, Danmark” subsidiært skal de anvendes til idrætslige formål.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling
i Holstebro, den 13. april 2002. Holstebro,
den …………………..
_________________________dirigent |















|