Startside
Kom og Dans
Foreningen og vedtægter
Bestyrelsen
Kurser
Dansekalender
Her finder du os
E-mail og sms liste
Links
Aktuelt lige nu
Arkiv og downloads
Billeder og video
Musik
Glemte sager
Ung Swing

Kom og Dans

Swing og rock'n'roll

Har du lyst til sjov motion? Så er swingdans måske noget for dig. Det er en dans, der er meget let at lære, og kan danses til næsten al musik.

I Kom og Dans behøver man ikke selv komme med en dansepartner. Her er altid mange, du kan danse med. I undervisningen skifter vi ofte dansepartner, og det betyder, at man danser med dansere på forskellige niveauer - det bliver man både dygtigere af - og lærer de andre i foreningen bedre at kende. 

Swing er ikke en konkurrencedans - det vigtigste er at fremme danseglæden, og få gode oplevelser.

Har du nu fået lyst til at lære at danse swing, så kom gerne alene, eller tag din partner/ven eller veninde med. Medbring dit/jeres gode humør og oplev det energiløft som swingdansen giver.

Her er lidt historie om dansens oprindelse

Kom og Dans kommer fra Norge. Den blev grundlagt af Johan Fasting i 1970'erne. Johan har læst idræt på universitetet og har derefter brugt en del år på at tage rundt i Norge og studere de mange forskellige bygders danse og dansestil. Johan har med sit danse-oplæg forsøgt at tage det bedste ud af det, han så. Kom og Dans bygger derfor på gammel norsk tradition, men dansen har rødder helt tilbage til Lindy-hopperne i USA.
Johan har fra starten lagt vægt på det sociale miljø i danseforeningerne, som ikke ligner de traditionelle danseskoler:

● At arbejde for et socialt miljø omkring dans, hvor alle kan være med.
● Gennem dansen at fremme danseglæden, fysisk udfoldelse og socialt
      samvær.
● Ikke at blande dans og alkohol for på den måde at højne dansekvaliteten
        og danseglæden.

Dansens vej  til Danmark
Først i 90'erne drog Winni Møller Jensen fra Århus på swingkursus i Norge, og det blev hun så begejstret for, at hun startede dansen op i Århus i 1993. I 1998 blev foreningen Kom og Dans, Århus stiftet, og derfra har dansen bredt sig først til Aars, siden til Randers, Aalborg, Holstebro, Esbjerg, Herning, Silkeborg, Thisted, Viborg, Aabybro, Grindsted og Vejle.